Klubmøder
Vi mødes til klubmøde én gang i måneden - og som hovedregel 2. onsdag i måneden.
Det kan være til et "hjemmemøde" på vores faste tilholdssted på Hotel Thisted, hvor vi typisk har besøg af en spændende person fra det lokale erhvervsliv, kulturliv eller andet lokalt arbejde. Her får vi et kort indlæg, som ofte lægger op til en god og humørfyldt debat. Vi får også besøg fra repræsentanter fra Lions Club Danmark og afvikler normale klubaktiviteter som f.eks. den årlige generalforsamling.
Flere gange om året afvikles klubmødet "ude af huset" - typisk ved besøg på en af egnens virksomheder eller institutioner eller på den årlige sejltur til det traditionsrige ålegilde.
Som i så mange andre klubber har vi også årlige fester og specielle arrangementer, hvor også medlemmernes ledsagere er inviteret med til gode, sociale oplevelser.
Udvalgsarbejde
En vigtig del af klubmedlemsskabet er deltagelsen i ét af klubbens udvalg. Her arbejder vi med planlægning af årets møder, tilrettelæggelse af julelotteri, julekoncert og andre indtægtsgivende aktivitetrer, behandling af ansøgninger om donationer, markedsføring og PR m.m.
Det er på udvalgsmøderne, at klubmedlemsskabet for alvor får værdi. Her lærer vi hinanden bedre at kende og har det hyggeligt i et godt arbejdsfællesskab om bl.a. dét, som er Lions Clubs formål: At hjælpe velgørende og sociale foreninger, institutioner og andre, som har behov for en økonomisk håndsrækning.
Money making aktiviteter
Når vi afvikler vores forskellige, indtægtsgivende aktiviteter, som f.eks. salget af juleskrabelodder og Lions Gin og Rom eller afviklingen af forskellige aktiviteter som f.eks. Thy Walk 'n Taste, så hjælper vi hinanden. Vi løfter opgaverne i fællesskab og har en god oplevelse sammen.
Følg Lions